fredag den 18. maj 2012

Længe siden

Nu er det allerede 5 dage siden jeg sidst lavede et indlæg!

- det er jeg sku ked af! Jeg har skullet lave noget hele tiden, så har slet ikke haft tid til at sidde med computeren. Der er ingen net på værelserne, så skal have min computer med mig ned til poolbaren hver gang, hvilket nok er grunden til jeg ikke får lavet flere indlæg. 

Nå, men i dag er det VILDT koldt, så vi går alle rundt i hættetrøjer og lange bukser. Ellers har jeg haft flair i dag, cocktail og skal have mixologi i aften. Udover det, skal jeg bare øve og øve og øve og øve... flair og cuts n' purs, for det er allerede på onsdag eksamenerne starter!

søndag den 13. maj 2012

Mor

Tillykke med dagen i går søde mor!

I går havde min mor fødselsdag og i dag er det mors dag, så håber hun bliver rigtig forkælet derhjemme. Jeg tager lige skål for dig i aften! Jeg elsker dig mor, knus Bine. <3





Har det godt

Elsker at være i udlandet!

Jeg savner jer derhjemme - men! Jeg er godt nok glad for at opleve noget nyt og udfordrende. Der er kun gået en uge, men kan bare mærke hvor glad jeg er for, at være nede i varmen. :D 



fredag den 11. maj 2012

Cocktails

 I aften skal vi lave 2-3 cocktails!

Her laver jeg en Mojito i baren. :) Senere lavede jeg også en Cosmopolitan og en SeaBreezz. - mega lækkert!






Film

Her er en lille film fra Speed dating fra i tirsdags!

I kan se flere billeder og film på Utopias facebook side: Utopia.

torsdag den 10. maj 2012

Cocktails

I går aftes lavede jeg mine første cocktails!

Indtil videre har vi lært om 7 cocktail og i går aftes fra 21:00-23:00 fik vi så lov til at komme bag baren og lave 2 cocktails hver. - mega fedt! :D I vores udendørs "øve" bar, kan vi stå 5 bartendere af gangen, hvor vi så har fået drinks billetter, så vi kan "købe" drinks af hinanden. :) Disse aftener vil der komme MANGE flere af, så vi kan øve alle drinks ordenligt igennem. Kan næsten ikke vente med at komme bag en rigtig bar nu!!!
*lavede en Cumberroska (som på billederne) og en Watermelon Martini - begge super lækre cocktails.



Film

Her er en lille film fra vores første dag!

Spoler lige lidt tilbage til første dag, da jeg først har fundet denne film nu. Vi har 3 fotografer der går rundt og tager billeder og videoer af os hver dag. Så kan i lige få et lidt mere levende billede at kigge på! :D

onsdag den 9. maj 2012

Flair

I dag har jeg lært flair!

Jeg har været nede på stranden og lære flair i bikini og højt solskin i dag - så lækkert at stå i sandet og lære fede moves til god musik! Selvfølgelig starter vi med det grundlæggende, og bliver bedre og bedre, men jeg er allerede blevet god - så det kører bare. :D Tror jeg ligger en video ind en dag, hvor jeg kan en helt serie flair! :D Flair er at kaste og jonglere med en flaske og et mixer glas. Det er vildt fedt og rigtig sjovt! Flair tæller kun 5% til eksamen, så det er egentlig mest bare for at blære sig og have det sjovt bag baren. :)







Speed dating

I går aftes var vi på speed dating!

Dog en lidt alternativ speed dating. :) Først fik vi spareribs, pomfritter og salat, og nogle drinks. Så blev vi delt op i grupper af ca. 5-7, som vi så var på gruppe speed dating med.  Efter 5 min. skiftede vi så til næste bord. Hvert bord havde et emne vi skulle snakke om fx. hvordan scorer du i byen og hvorfor? og mange andre sjove/frække emner. Det var rigtig sjovt, og på den måde fik vi også lært hinanden lidt bedre at kende, og snakket med dem vi måske ikke havde snakket så meget sammen med endnu! Derefter tog vi selvfølgelig på Den Glade Viking - igen, igen! :D




tirsdag den 8. maj 2012

Brand på hotellet

I nat var der brand på værelse 204!

Ved 4 tiden i nat, var der ekstremt meget larm ude på gangen. Min rumbo og jeg lå og sov, som mange andre, hvor jeg vågner af, at folk løber rundt og hamre på døre. Først tænker jeg det er fis, men da folk bliver ved, kigger jeg lige ud for at se hvad der sker. Kan næsten ikke se noget for røg, så jeg vækker hurtigt min rumbo (sød pige fra Aabenraa, Rikke) og vi får tøj på og løber nedenunder. Vi bor på værelse 311, altså tredje sal, hvor branden er på anden sal. Vi er nogle af de sidste der kom ned, og ser brandvæsnet komme. Det viser sig så, at der ingen var på værelset da branden opstod i sengen muligvis af et cigaretskod, så INGEN kom til skade. Nogle fik indåndet mere røg end andre, så nogle har haft det rigtig skidt i dag. De fleste af os fik andre værelser, da vores egne var for røget. Værelse 204 blev helt ødelagt. Men vi har det alle sammen godt nu, så ingen grund til bekymring! 
Det var bare en lidt vild oplevelse...